Kæreste sorg.

Kender i det hvor i føler i vil give alt for en person? For det gør jeg... Det startede som et virkelig fedt forhold, men man laver fejl man ikke kan rette op på også er man nød til at tage straffen for det. Den straf jeg fik denne gang var at miste min første rigtige kæreste. Det sucks! Jeg var et forelsket fjols og jeg kan ikke huske fejlen selv. Det sucks endnu mere! Når men, denne dreng var alt hvad jeg tænkte på. Fuck skolen, han er den eneste bog jeg har lyst til at læse. Fuck forældre, hans kærlighed var den eneste jeg havde brug for. Smerten sidder lige i hjertet og jeg kan ikke gøre noget ved den! FRUSTRERENDE! Tja jeg prøvede at være flabet overfor ham, men det virkede ikke for jeg har det stadig som om, at jeg aldrig kommer over ham... Jeg sagde at jeg var ligeglad med ham. (LØGN!) Jeg gik ind på nogle personlige ting og gjorde ham trist og sur... Nu ved jeg ikke hvordan jeg skal få sagt undskyld... Nogle forslag?

-LA